Om Henriette

Mit navn er Henriette Lindknud Jensen. Jeg er eksamineret zoneterapeut i maj 2019. Jeg har efterfølgende taget uddannelsen som fysiurgisk massør, og derudover supplerende kurser i øreakupunktur, ansigtszoneterapi, healing, babyzoneterapi og -massage samt børne/ungezoneterapi.
Siden september 2019 har jeg haft min egen klinik, og i dag arbejder jeg som fuldtidszoneterapeut/-behandler – og jeg nyder mit arbejde hver eneste dag.

Jeg vil med mine behandlinger gerne lindre symptomer, men jeg vil samtidig også finde årsagen til ubalancen – med den holistiske tilgang. Mit ønske er at hjælpe dig med at stresse af, mærke dig selv og skabe balance i kroppens indre kredsløb – sådan at kroppen kan hele sig selv.
Det betyder meget for mig, at du får en tryg og god oplevelse og ikke mindst en følelse af velvære.

Lidt om mig: Jeg et stort familie-menneske og elsker at tilbringe tid sammen med min mand og mine 3 voksne børn. Jeg bruger også gerne min fritid på helårsbadning, mine venner, gåture med min hund, yoga, at læse og forskelligt håndarbejde.
Du er i gode hænder…

Jeg er medlem af brancheforeningen ZCT og godkendt som Registreret Alternativ behandler (RAB) inden for fodzoneterapi.

Som registreret RAB behandler er jeg forpligtet til at arbejde ud fra de etiske regler om God Klinisk Praksis:

  • At udvise omhu og samvittighedsfuldhed
  • Anbefale en klient at søge læge, hvor dette må anses for indikeret
  • Løbende vedligeholde og opdatere min faglige viden, inklusiv førstehjælp
  • Føre journal
  • Overholde tavshedspligt