Zoneterapi

Behandlingsformen zoneterapi er meget gammel, og har været brugt i mange forskellige verdensdele i gammel tid. Den moderne zoneterapi tager afsæt i den kinesiske medicins filosofi og meridian lære, som også kendes fra akupunkturens verden.

Teorien bag fodzoneterapi går på, at hele vores krop er afspejlet under vores fødder. Alting har en reflekszone. Har du smerter eller nedsat funktion i kroppen et sted vil dette typisk afspejle sig i den respektive zone under foden, som vil være øm eller spændt. Ved hjælp af specielle trykmassage-teknikker på reflekszonerne under fødderne, kan man således fremme kroppens selvhelbredende evner og der kan opnås effekt i de belastede områder i kroppen.

Zoneterapi har vist sig at have en særdeles god effekt på f.eks.

  • Fordøjelsesproblemer og kolik
  • Led og muskelsmerter
  • Allergi, astma og luftvejslidelser
  • Hormonelle ubalancer
  • Dårligt fungerende immunforsvar
  • Gentagne infektioner
  • Blæreproblemer
  • Hovedpine og migræne
  • Stress og søvnproblemer
  • Pms og klimakterie gener
  • Ødemer

Ansigtszoneterapi

Ligesom på fødderne findes der også i ansigtet et kort over hele menneskekroppen. Ansigtszoneterapi er en meget behagelig behandlingsform, hvor hele kroppen bliver gennemgået via punkter i ansigtet. Gennem præcise tryk og behagelige strøg bliver kroppens organer stimuleret og hvert et lille punkt i ansigtet bliver berørt.

Ansigtszoneterapi skaber balance i både krop og sind og reducerer produktionen af stresshormoner. Det gør den derfor særligt velegnet til:

  • Stress, udbrændthed og mentale lidelser relateret til hjerne og nervesystem
  • Angst og depression
  • Hormonelle ubalancer f.eks. menstruationssmerter, hormonelt betinget hovedpine osv.
  • Søvnløshed
  • Dårlig hukommelse og manglende koncentration
  • Hyperaktivitet
  • Styrkelse af immunforsvaret
  • Og meget mere…..

OBS! Det kan være en fordel at møde til behandling uden make-up.

Zoneterapi til børn og babyer

Man kan behandle børn i alle aldre med zoneterapi, allerede fra de kun er få uger gamle. Børn er meget modtagelige overfor behandlingerne og effekten vil være tydelig efter ganske få gange.

Baby og symbiose-behandling

Ved symbiose-zoneterapi er det både mor og baby, der får zoneterapi, og derved også begge, der får gavn af behandlingen. Baby kan max klare 20 min zoneterapi, sommetider vil det være kortere tid.

Behandlingen kan rettes mod…

  • Mindre skævheder i nakke eller bækken
  • Udfordringer med gylp og fordøjelse
  • Forkølelse og mellemøreproblematikker
  • Og meget mere…

Efter behandlingen af baby, vil mor få fodzoneterapi, hvor baby forsat kan være hos hende og derved også få effekten af, at hun bliver behandlet.

Der er selvfølgelig intet til hinder for, at det er far og baby, som modtager behandling sammen. Fokus flytter sig en smule, men det styrker på samme måde relationen og kan afhjælpe de udfordringer det giver, at være forældre til et spædbarn i en travl hverdag

Behandlingen er egnet til børn mellem 3 uger og 6 måneder.

Mindre børn

Ved zoneterapibehandling af mindre børn er forælderen naturligvis med og sidder med barnet, så der kan skabes en hyggelig og afslappet atmosfære, evt. med højtlæsning, legetøj og lidt spiseligt

Zoneterapi er meget effektfuldt til…

  • Fordøjelsesproblemer. Som regel skal der 4-5 behandlinger til med en uges interval. Også godt ved forstoppelse, hvor et par behandlinger typisk er nok.


  • Gentagne mellemørebetændelser. Her gives behandlingerne med en uges mellemrum i starten indtil tilstanden er bedret og så med nogle ugers mellemrum til væsken også er væk.
  • Problemer i luftvejene. Hoste, lungebetændelse, halsbetændelse, forkølelse og astma behandles effektivt og forebygges med regelmæssige behandlinger.
  • Forebyggelse af gentagne infektioner. Immunforsvaret styrkes og barnet kommer igennem efterår og vinter i god form.

  • Urolige nætter og dårlig søvn. Zoneterapibehandlingen påvirker nervesystemet, så det parasympatiske nervesystem som har med afslapning, søvn og fordøjelse aktiveres. Der er typisk virkning fra første behandling, men en mere varig effekt kræver gentagne behandlinger.